Skamlingløbet – Et Aktivt Folkemøde;

Onsdag d. 12. maj genåbner Skamlingsbanken efter en større renovering, med bl.a. nye stier, udsigtsposter, nye mindestøtter – og vigtigst, OPLEVELSESCENTERET…

Skamlingsbanken har historisk set været et samlingssted for lokale folkemøder og de senere år, for naturglade mennesker. Èn gang om året, har Skamlingsbanken og de omkringliggende områder, været besøgt af en større flok løbenisser. I anledning af genåbningen får Julemændene på Skamling en langvarig drøm om et sommerløb opfyldt. Faktisk blev den oprindelige plan for Juleløbet støvet af og opdateret, så vi hermed barsler med ”SKAMLINGLØBET” – navnet ligger tæt op af det oprindelige Skamlingsbankeløbet og netop historien bliver en del af dette nye løbs DNA.

Skamlingløbet vil udvikle sig til et historisk løb, hvor vi (ligesom ved søsterløbet; Juleløbet Skamling), vil bruge historier til at skabe rammerne om løbet. Grundet Corona, vil vi ikke kunne køre fuldt på i år, men vi tør godt love, at dette løb vil bringe ære til den historiske Skamlingsbanke – og Folkemødepladsen, foran det nye oplevelsescenter, hvor løbet vil starte og slutte.

3 Mil - Solnedgangsløbet
Onsdag d. 12. maj kl. 21:00

Løbet for de mest hardcore. Løbet skydes i gang lige omkring solnedgangen over Skamling - smukkere bliver det ikke!
Ruten er hård og ubarmhjertig, 3 runder i Skamlings bakker, det bliver mere op end ned, med flere udfordringer, tør vi godt love.. Ruten vil være afmærket med lys og reflekser.
Løbet kræver pandelampe, samt løberygsæk, så du kan være selvforsynende (jvf. COVID-19 restriktioner).
Løbet vil afvikles, efter, på dagen, gældende restriktioner.
Trailsko er en god ide til dette løb!

1 Mil - Folkets Løb
Torsdag d. 12. maj, kl. 09:00

Den korteste distance (udover Børnenes Løb) ved Skamlingsløbet. Stadig en hård rute som de andre, men overkommelig. Ruten foregår rundt omkring Skamlingsbanken og der vil være rig mulighed for at nyde den skønne natur og de historiske omgivelser, med start og mål på den nye "Folkemødeplads".
Du skal påregne trailsko, samt at være selvforsynende på denne distance.

½ Mil - Børnenes Løb
Torsdag d. 13. maj, kl. 10:15

Børnenes Løb er løbet for hele familien, hvor vi rigtigt dykker ned i historien omkring Skamlingsbanken.....
Som ved de andre løb, skal vi i år være selvforsynende.
Ruten er hård, men det vil være muligt at have en terrængående barnevogn/klapvogn med rundt.

2 Mil -
Torsdag d. 13. maj, kl. 12:00

2 Mil - Folkets Løb, er den længste distance torsdag formiddag. Ruten er den samme som 1 og 3 Mil, så der er rigeligt med udfordringer og højdemeter (ca 200 pr. Mil).
Ligesom til resten af løbene i 2021, skal du være selvforsynende, så vi anbefaler løberygsæk eller væske på anden vis, på denne distance.
Trailsko er en god ide!

Løbet vil blive afviklet over 2 dage;

Onsdag et natløb over ca 600 højdemeter på 3 runder á én dansk mil (7,5km).

Torsdag d. 13. maj afvikles de kortere løb, hvor der vil være distancer fra de helt små og opad.

Ved tilmelding bedes du oplyse om du har niveauet til at deltage i det hurtige felt (startgruppe 1). Startgrupperne vil blive offentliggjort op til løbet. Det vil IKKE være muligt at tilmelde sig på dagen, ej heller blive flyttet til en anden startgruppe efter tilmelding. Vi håber på forståelse for dette.

Ligesom ved Juleløbet vil vi forsøge at skabe en hyggelig stemning i start/målområdet, hvor der vil være levende musik.

Ruten

Her ser du et overblik over den rute vi vil løbe på, så er der mulighed for at smugtræne lidt;) Ønsker du en gpx-fil, kan du trykke på billedet for at downloade den;)

Tilmelding

Tilmeldingen foregår via Sportstiming, der også vil stå for tidstagningen. Onsdag aften vil der være App-tidstagning, mens der torsdag vil være tidsmåtter som normalt.

COVID-19

Løbet vil blive afviklet under, på dagen gældende restriktioner. Der vil være håndsprit til stede på pladsen og tages forbehold ift. afhentning af startnumre, startblokke og evt. smittesporing. Hold øje med info op til løbet her og på vores sociale medier.

Jens

En af de "Founding Fathers af Juleløbet, vores søsterløb vi har afviklet siden 2012. Jens er tidligere Adventurelærer på Design & Idrætsefterskolen Skamling og deltager gerne i adventureraces og længere trailløb. Sammen med Nikolaj og Henrik, står Jens bag Juleløbet Ultra.

Nicolai

En af "Founding Fathers" af Juleløbet. Nicolai driver løbebutikken Bodyzen i Kolding og er en ivrig løber med hang til triatlon, swimrun mm. Laver lidt af det hele i arrangørgruppen:-D

Michael

Michael har været med til at arrangere i efterhånden 7 år og har en fortid som orienteringsløber - og som en af de eneste i arrangørgruppen, har han rent faktisk deltaget i Juleløbet.

Iben

Iben har siden 2015 stået for den kreative linie ved først Juleløbet og siden Skamlingløbet, det gør hun også i sit daglige job som designer. Ivrig løber, triatlet og surfer.

Nikolaj

Nikolaj er adventurelærer på Design & Idrætsefterskolen Skamling og ivrig løber selv. Er en af rutelæggerne og står sammen med Jens bag Ultraløbet ved Juleløbet.

Henrik

En af de "Founding Fathers af Juleløbet, vores søsterløb vi har afviklet siden 2012. Henrik er tidligere Adventurelærer på Design & Idrætsefterskolen Skamling og har tidligere deltaget i både Ironman, adventure races og anden extremsport. Sammen med Nikolaj og Jens, står Henrik bag Juleløbet Ultra.

Rikke

Rikke er ligesom Nikolaj en del af adventureteamet på Design & Idrætsefterskolen. Rikke holder styr på vores hjælperteam og er en ivrig løber, både trail og orienteringsløb. Hun og Nikolaj styrer også rutelægningen.

Amanda

Amanda er sidst ankomne til arrangørgruppen og er sammen med Michael de eneste, der har løbet Juleløbet:) Sammen med Michael har hun styringen med økonomien og vores markeder.